Bloker dine egne besøg i Google Analytics

Må jeg præsentere Dorthe.
Dorthe ejer virksomheden TFXgear og Dorthe har en hjemmeside som hedder TFXgear.dk hvorfra hun sælger disse alt muligt TFX udstyr og undervisningsvideoer. Dorthe har omkring 600 besøg om dagen og det er hun som udgangspunkt meget godt tilfreds med. Der er måske ikke så mange ordrer, men det er nok bare et spørgsmål, om at få fundet den helt rigtige opsætning i webshoppen så der kan komme gang i salget.

Jeg fik ikke fortalt at Dorthe har 10 ansatte, da hun også har nogle fysiske butikker rundt i landet – så nu ved du også det.

Kære Dorthe – du har ikke 500 besøg om dagen

Der er dog et problem, som Dorthe ikke har opdaget og det er også et problem mange andre webshop og hjemmeside ejere heller ikke har opdaget.

Problemet er, at de tæller sig selv med i den statistik, som de har I Google Analytics og ikke nok med det, så har Dorthe endda det problem, at alle medarbejderne i butikkerne bruger TFXgear.dk som startside. Ikke nok med det, så bruger mange af medarbejderne Ipads til at vejlede kunderne i butikkerne, og materialet ligger på – ja, rigtig gættet – hjemmesiden. Udover det, så er Dorthe også om aftnen inde på webshoppen for at tjekke dagens ordre, og det bruger hun sin mobiltelefon til (Her må man rose Dorthe, for hun har fundet en leverandør, der har en mobilformateret webshopadministration).

Så når dagen er omme, så er mange af de 500 besøg ikke kunder, men medarbejdere, Dorthe selv osv. Udover det, så arbejder Dorthes reklamebureau også på hjemmesiden og derfor er de ofte inde på den for at lave ændringer.

Dorthe – den statistik du ser i Google Analytics er slet ikke retvisende for antallet af besøg.

Lad os hjælpe Dorthe til nogle valide resultater

Det er synd for Dorthe, men slaget er ikke tabt, for vi kan sagtens gøre noget ved det. Dog er skaden sket bagudrettet, men fremadrettet kan vi gøre forskellige ting for at Google Analytics viser en mere valid statistik.

Så hvis du er klar, så synes jeg vi skal se på nogle metoder til at få styr på sagerne, og måske du kærer læser (Lyder næsten som Søren Kirkegård nu) også skal have justeret din Google Analytics nu.

Indsæt din IP adresse

Nu kan man skrive mange og lange afhandlinger om hvad en IP adresse er for noget, men for at gøre det kort, så forstil dig at du bestiller noget børnetøj på nettet. Du bestiller, betaler og angiver adressen hvortil tøjet skal sendes.

2 dage efter modtager du tøjet på den adresse du angav.

Når du sidder ved din computer, så er det nærmet det samme

  • Du klikker på et link (bestiller en side du vil se)
  • Sammen med dette klik (bestillingen) sendes din unikke IP adresse (den adresse hvortil siden skal sendes til).
  • Serveren i den anden ende (webshoppen) modtager din bestilling og sender nu siden tilbage til din adresse (med det samme, du skal ikke vente 2 dage).

En IP adresse er altså en unik adresse (i dette eksempel, lad os holde det simpelt) som kun DU har og dermed er det også kun dig (og NSA) der får siden at se.

Hvis vi nu kan fortælle Google Analytics, at den ikke skal tælle din IP med når du besøger din hjemmeside, eller ved Dorthes eksempel skal hun fortælle Google Analytics hvad hendes IP er, og derefter bliver hun ikke talt med mere.

Det skal alle hendes medarbejdere også gøre.

Herunder har jeg lavet en lille funktion som du kan bruge til at se hvad din IP adresse er:

[user_ip_page]

Det er ovenstående IP adresse du skal bruge hvis du vil fortælle Google Analytics at den ikke skal tælle dig med.

Dynamisk eller fast IP

Nu er Dorte glad og tænker – det var da ikke så svært at forstå, så nu skal jeg bare indsætte min IP og så bliver jeg ikke talt med mere.

Der er desværre en hage ved det og det er at du kan have en dynamisk IP eller en fast IP. Hvis du har en dynamisk IP, så får du tildelt en ny IP indimellem og dermed er den IP du angav til Google Analytics ikke meget værd.

Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med at finde ud af om du har den ene eller den anden version – så her bruger vi en klassik suport frase der hedder “Kontakt din leverandør og spørg ham om i har dynamisk eller fast IP”

Sådan fortæller du Google hvad din IP adresse er

Lad os nu antage at du har en fast IP, og dermed kan du angive den til Google Analytics.

Det gør du på denne måde.

Men husk nu at dette trick kun virker hvis du har fast adresse.

Dorthe har ikke fast IP – hvad gør hun så?

Der er naturligvis andre måder at undgå at blive talt med, og en af de andre løsninger har Google selv udviklet og den hedder “Google Analytics Opt-out Add-on” hvilket jo er et fantastisk nørdet navn.

Det du skal gøre er at klikke dig ind på denne side og installere dette lille browser plugin som efterfølgende gør at du ikke bliver talt med når du besøger hjemmesider (deriblandt din egen)

optout-analytics

Når den er installeret, så skal du såmænd ikke gøre mere for nu tælles du ganske enkelt ikke med i Google Analytics når du besøger hjemmesider der bruger Analytics.

Men husk lige, at dette kun løser problemet på den computer hvor på du har installeret dette plugin og endda kun i den browser du har gjort det i. Så hvis du f.eks. besøger din hjemmeside om aftenen på din Ipad, så skal du også sørge for at installere dette plugin på din Ipad også.

Men har du styr på det, så kan du som Dorthe være helt sikker på, at de tal du ser er mere valide og brugbare end før.

Alternativt kan du også bruge et andet browser plugin der hedder Block Yourself from Analytics. Det giver dig mulighed for at vælge hvilke hjemmesider du ikke ønsker at blive talt med på.

Er det vigtigt ikke at tælle sig selv med i Analytis?

Mit svar er helt klart ja, det er vigtigt at man ikke tæller sig selv med, for med Analytics kan du træffe mange vigtige beslutninger, og hvis grundlaget ikke er i orden, så bliver dine beslutninger det heller ikke.

Om det så skal være på IP niveau eller browser plugin, det er op til dig selv og de muligheder du har.

Så skynd dig at få gjort noget ved det – det tager kun 5 minutter.

Held og lykke med det.