50% af dine besøgende er ikke rigtige besøgende

Hanne er en grundig dame, der driver sin blomsterbutik med stor flid. Hun går meget systematisk til værks, og derfor noterer hun hver gang, der kommer en kunde i butikken samt hvor mange der køber, og hvor mange der forlader butikken uden at købe noget.
Er der for mange der forlader butikken, så finder de måske ikke det de søger og så laver Hanne justeringer i butikken for at optimere salget.

Onsdag – godt med salg og kunder i butikken

I onsdags havde Hanne f.eks. 400 besøg og de var i gennemsnit i butikken omkring 18 minutter og hun solgte til 200 af dem.

Onsdag var en gennemsnitlig dag og Hanne var godt tilfreds med salget.

Torsdag – starten på katastrofen!

Men nu sker der pludseligt noget i Hannes butik, som ikke er godt.

Mange kunder kommer ind i butikken, men stopper ved indgangen og drejer så rundt og går igen. Hanne kan ikke forstå det, og prøver at lave ændringer ved indgangen, for at fastholde kunderne.

Det mærkelige er også, at der ikke kom de normale 400 besøgende i butikken – der er omkring 800 besøgende og de 400 af dem nåede kun til indgangen inden de gik igen.

Panikken breder sig hos Hanne, for de tal betyder, at hun gør noget galt i butikken. Derfor sætter Hanne flere tiltag igang for at fastholde de mange besøgende, der forlader butikken, men intet hjælper og hun mister fra denne torsdag omkring 400 besøgende ved indgangen hver eneste dag.

30 dage efter den skrækelige torsdag

Meget er sket siden den forfærdelige torsdag, hvor antallet af besøg eksploderede og Hanne har nu fundet ud af, hvad der gik galt.

Det viste sig, at mange af de besøgende slet ikke var rigtige besøgende, men fok med andre ærinder end at købe blomster hos hende.

Hun fandt blandt ud af følgende: 

  • 150 personer var konkurrentens folk, der gik ind for at tjekke hvor mange besøgende der var i butikken.
  • 100 personer var kursister fra det nærliggende kursussted, der havde fået at vide at Hannes butik solgte forfriskninger i form af øl og sodavand.
  • 80 personer var unge mennesker, der syntes det var sjovt at stresse Hanne hver dag ved at møde op i butikken og gå igen.

Nuvel, jeg ved godt at ovenstående er overdrevet, men læs blot videre, for jeg kaster lys over det om lidt.

Hanne fik styr på statistikken

Hanne fik fortalt de unge mennesker, at de skulle holde op med at drille og hun lærte at kende konkurrentens folk, så de blev ikke talt med. Udover det, så snakkede hun med kursusstedet og fik dem til at henvise kursisterne til en anden adresse.

Da hun havde gjort det, så var der igen styr på sagerne og hendes statistik viste igen nogle tal, som hun kunne bruge til at optimere butikken på.

Sådan noget sker jo ikke i virkeligheden – Jo, på din hjemmeside!

Indrømmet – historien med Hanne er nok at stramme den, men den er god at bruge, når der skal sættes billeder på hvordan din hjemmeside eller webshop kan have det.

Den oplevelse Hanne havde er helt normal for din hjemmeside eller webshop.

50% af dine besøg er ikke rigtige mennesker!

50% er måske en overdrivelse, så hvad om vi siger 30% af dine besøg er ikke kunder – de er ikke engang rigtige levende mennesker! – Det tal er nok desværre ikke helt ved siden af, og nu må jeg heller fortælle dig, hvorfor det er sådan.

Nu bliver det en lille smule teknisk, men opgiv ikke håbet, for du behøver ikke forstå det for at forstå resten.

Men det er godt at få lidt baggrundsviden.

Hvis du bruger Google Analytics, så har du et stykke kode i din hjemmeside. Hver gang der kommer en besøgende ind på din hjemmeside, så “ringer” denne kode hjem til Google Analytics og siger “Så var der en ny besøgende på siden”. Koden holder nu øje med den besøgende samt trækker en del oplysninger ud om denne besøgende.

Ved at “ringe” hjem er denne kode altså med til at indsamle data, som du efterfølgende kan se i statistikken, når du logger ind på Google Analytics.

Denne kode er lavet i et sprog, der hedder JavaScript eller JS som det kaldes blandt nørder. For at “afvikle” / “ringe” JavaScript skal denne kode indlæses i en browser der forstår JavaScript.

Altså – når du besøger en hjemmeside, så gør du det med en browser, og den kan afvikle JavaScript-koden og dermed kan der ringes til Google Analytics om at du er ankommet på siden, samt hvad du foretager dig.

Du skal bare forstå, at der er denne kode og at den kan ringe hjem til Google Analytics og sladre om dit og andres besøg.

Men så er alt jo i den fineste orden og jeg skal ikke gøre mere!

Altså, jo, det skal du – alt er ikke i den fineste orden, for det er ikke kun rigtige mennesker der besøger din hjemmeside.

Du får også besøg af gode og onde bots! – og hvad er bots så for noget?

Lad mig præsenterer dig for et meget lille udvalg af onde bots.

  • Hacker værktøjer
    Hackeren sætter et program til at besøge hjemmesider for at finde sikkerhedshuller de kan udnyttes til diverse “forretninger”.Dette er 100 % automatiseret og hackeren gør sig store anstrengelser for ikke at afslører sit forhavende. Det gør han blandt andet ved at bruge et værktøj, der udgiver sig for at være en browser, og dermed ringer Google Analytics koden hjem og fortæller at der er en besøgende på hjemmesiden.
  • Scraper værktøjer
    En scraper er et automatiseret værktøj der “skraber” indhold (tekst, billeder osv.) ud af din hjemmeside for derefter at bruge det til diverse lyssky forhavender.Disse værktøjer tælles ofte som rigtige besøg på hjemmesiden.
  • Spammere 
    Spammeren sender et automatiseret program ind på din hjemmeside for at “høste” e-mail adresser, som de efterfølgende kan bruge til at sende spam til – eller sælge til andre spammere. Disse besøg tælles ofte med som rigtige besøgende på hjemmesiden.
  • Spioner 
    Der opsættes værktøjer, der automatisk holder øje med hjemmesider, om der sker ændringer eller andet. Dette kan f.eks. bruges til teknikker, som den jeg har beskrevet her “GRATIS værktøj – Sådan kikker du konkurrenten over skuldrene“. Sådanne besøg tælles også med som besøgende på hjemmesiden.

Trist nok kunne jeg nok sætte 300 andre metoder ind i ovenstående liste, men jeg tror du har forstået, at der er mange besøge på din hjemmeside, der slet ikke er rigtige besøg.

Og så har vi alle de gode bots

Men ak, det stopper jo slet ikke her, for der er jo også alle de gode bots! En god bot kan være et program, der løbende holder øje med om din hjemmeside:

  • er gået ned
  • indlæser for langsomt
  • om der er kommet ændringer
  • om hjemmesiden er hacket
  • osv. osv. osv.

Jeg vil ikke give dit konkrete henvisninger til sådanne værktøjer, for de kan misbrugs, så derfor ingen henvisninger i dette indlæg. Men vær blot nervøs, for der findes uendelige mængder af disse værktøjer og med dem kan du genere en anden hjemmeside så ganske voldsomt.

Mange af disse værktøjer tæller med som besøgende.

Hvordan opdager jeg disse “besøg”?

Lad mig først slå fast, at også din hjemmeside er udsat for sådanne besøg – ingen går fri overhovedet.

Der er mange måder at opdage det på og nogle koster penge og andre metoder kan bruges hvis du vil være aktiv omkring arbejdet. I dette indlæg vil jeg give dig nogle gode råd til, hvordan du kan opdage nogle af disse ikke menneskelige besøg og efterfølgende hvad du kan gøre for, at de ikke kommer med i din statistik.

Bemærk at jeg kun lige strejfer emnet og at der er meget mere i det end det du får med her, men det er da en start – og det er da ikke så ringe endda.

Sådan finder du uglerne i mosen

En måde at opdage at der er ugler i mosen er pludselige udsving i din statistik.

Lad os sige at du har 1200 besøg om dagen på din hjemmeside og pludselig fra den ene dag til den anden har du 3000 besøg. Der behøver ikke at være noget galt, for måske har du sat noget i spil der pludselig giver en voldsom interesse.

En god indikation på om det er “ægte” besøg der har afstedkommet denne stigning er at se på “Afvisningsprocenten“. Herunder kan du f.eks. se at afvisningsprocenten er på 95,7 %. Det vil sige at næsten 96% af de besøgende kommer ind på een side og derefter ikke ser flere sider.

afvisningsprocent

Der er formodentligt også ugler i mosen hvis “Nye sessioner” udgør næsten 97% som vist herunder:

nye-sessioner

Altså skal du se efter store afvigelser fra normalen i din statistik og samtidig skal du undersøge, om du pludselig er blevet voldsom populær eller er omtalt i medierne så det har afstedkommet en stor og pludselig mængde trafik.

Så er det tid at slå nogle bots ud af statistikken

Der er som sagt en del du kan gøre og en af dem er at finde “kilden” for denne trafik.

Ofte kan man finde den på udenlandske netværk, så lad os se på det.

Herunder kan du se hvordan trafikken fordeler sig på den hjemmeside jeg bruger som eksempel.

Den statistik er jeg kommet frem til ved at klikke “Målgruppe” > “Geo” > “Geografisk område

udenlands trafik

Se trafikken fra USA – en afvisningsprocent på 97% og en stor mængde trafik. Den er god nok, det er helt klart en bot der banker løs på hjemmesiden, så det må vi heller få lukket ned for.

Jeg klikker på “United States” og får nu dette skærmbillede:

usa-bots

 

Det kræver vist ikke den store kædestrammer eksamen at se, hvor min bot kommer fra – nemlig, den kommer fra Virginia. I denne konkrete sag kunne jeg ved at gå igennem “Målgruppe” > “Teknologi” > “Netværk” spore mig frem til det værktøj der var på spil.

Så siger vi godbuy Virginia

For at få noget data der kan arbejdes med må vi heller få lukket ned for trafik fra Virginia og det gør jeg om lidt.

Men først vil jeg anbefale dig at du laver en kopi af din Analytics – det gør du under “Administrator” > “Vis” > “Indstillinger for visning” og i bunden af denne side kan du finde linket “kopier visning“. Der kan du lave en kopi af alt dit data, og i den kopi kan du lave dine ændringer. Derved er du altid sikker på at have adgang til din statistik i “rå” form. Senere vil jeg lave et indlæg om dette emne.

Nå, men lad os lukke for Virginia så den data ikke ødelægger min statistik. Det gør jeg ved at lave et filter som angivet her

  • Klik “Administrator” (se øverst oppe i Analyticssiden – og ja, du skal være logget ind på Analytics)
  • under “Vis” vælger du “Filter“.
  • Vælg “Nyt filter
  • Giv dit nye filter et navn – f.eks. “Virginia Spam
  • Vælg “Tilpasset filter
  • Klik på “Udelad
  • Under “Filterfelt” vælger du “By
  • Under “Filtreringsmønster” skriver du så (i mit tilfælde) “Virginia“.
  • Ved “Forskel på store og små bogstaver” vælger du “Nej
  • Klik derefter på “Gem

Derefter ser opsætningen sådan ud:

filter-klar

Fra nu af vil du ikke mere se trafikken fra Virginia i din statistik og herunder kan du se hvordan trafikken blev normaliseret på det site jeg brugte som eksempel

statistik-normal

Hold øje med din statistik og udfør “rengøring”

Som du kan se i ovenstående, så kan ens statistik hurtigt blive voldsomt forurenet med data som slet ikke giver et retvisende billede af hvad der sker på din hjemmeside eller webshop.

Nu tænker du måske at “ham Jens der har drukket af natpotten, når han siger at op til 50% af mine besøg på hjemmesiden ikke er fra rigtige mennesker”. Desværre må jeg meddele, at jeg ikke drikker af natpotten og at jeg ikke har trukket den statistik ud af den blå luft. Jeg kan selv se det selv på nogle kunders Analytics, når vi laver “rengøring” (Renser Bots ud af data) og der er lavet flere undersøgelser der viser rigtigheden af dette.

Det er ude over dette indlæg at komme med forslag til hvad du yderligt kan gøre, men jeg vil runde af med et par hints til hvad du kan gøre.

  • Opret en Alert i Google Analytics
    Sæt din Alert til at sende dig en mail hvis din Afvisningsprocent / Bounche Rate ændre sig med f.eks. 50%. Sker det, så skal du tage et kik på det.
  • Opret et avanceret Segment der “leder” efter besøgende der ikke understøtter Cookis. stiger dette markant, så tag et kik på det.
  • Opsæt en Alert, der sender dig en mail hvis antallet af “Direkte besøg” stiger med f.eks. 50%. De fleste bots er direkte besøg, så det er også en god indikator for det.

Får du så en mail, så ved du at du skal tage action og se på om der skal udføres rengøring i Analytics.

Gaaaaab det er kedeligt det her!

Ja ja, jeg ved godt, at det ikke er spændende at læse det her, men jeg er glad for, at du nåede helt herned, for så har du sikkert fundet ud af vigtigheden af at tage dette alvorligt. Alle de andre der ikke nåede herned, vil så fremover – modsat dig – boltre sig i 1000’vis af besøgende, som alle sammen hedder Bot til både fornavn og efternavn. De vil undre sig over hvorfor de ikke køber noget, de vil bruge penge på at skaffe flere besøgende for at få omsætning og de vil ændre og ændre på deres produkter, priser opsætning osv. fordi de besøgende tilsyneladende ikke synes så godt om deres hjemmeside eller webshop.

Den fejl gør du og jeg ikke – og så er vi jo godt foran alle de andre hele tiden.

Så tillykke med det – og kan du så komme over i din Google Analytics og få taget et alvorligt kik på dine besøg.

Held og lykke med arbejdet.

Forresten – hvis du kunne lide det her indlæg, så vil jeg blive mægtig glad for at Like eller andet som tak 🙂